Kvantefysikkens hang til magi, minder om lydenes spring mod sprog og om poetiske ord som søgende bryder op og stimler sammen i mening og metaforer. Mon ikke kvantemekanikken med Schrødingers kat (som ibland kan skimtes på denne hjemmeside), har en pote med i spillet når – som jeg skriver om i næste blog – en faktisk disharmoni som ulige lange ben og en kærlig tanke ud af boksen, gør en forskel, som kan måles med tommestok..
Hvordan skal denne målbare kattekvantemagi forstås logisk?
Som Heisenberg svarede på spørgesmålet: Hvordan skal man forestille sig en atom? ”Lad hellere være!”
Her følger et afsnit om dette magiske grænseland, mellem forståelse og viden Ja mellem hjerte og hjerne, fra min kommende bog Sanseguld.
Højt elskede Nåde
bagved gud og hvert navn
samt Hey hver kvinde og mand
I må alle som en have mig
undskyldt for alle kæpheste og
skyggesider som her i ly af bogens
røde strenge og dunkle membraner
af slangende kvantepoesi pludse-
lig med klavertramp springer frem
i gækkende positurer som i klare
glimt vil spejle en splint af den
ufattelige teori om alting
Kvantepoesi
”Hey klap lige hesten for det
er kun mig den objektive virkelig-
heds subjekt eller vice versa som
i praksis kan omfatte teorien” X
Naturlovene danser kaosdans
med entropi i sigte for med liv og
lyst at højne bevistheden så at
også mørk stof og mørk energi
kan glimte som sanseguld
“Ingen kommer udenom mig Hey
The first mover og altings
årsag og virken” X
Heyokans
lov og ligning
Vægten af det vi ikke ved om
fysikkens grænseland med meta-
fysikken vokser forundrende – som
tyngdekraften når den længselsfult
krummer rum tid og lys – med
den accelererende masse af big
data viden og indsigt om de
selvsamme fænomener
Kl”Hey jeg er intet men hvis du
sanser med selvindsigt
så åbenbares Alt” X
X
”Siden midten af
I deres bedste stunder
det forrige århundrede
mødes videnskabens
har fysikken gradvist
nysgerrige frontløbere
som videnskab
og spirualitetens
tabt i konsistens
åbne hjerter ud fra
og enkelhed
et fælles ansvar for
i forhold til
sanseguldets ståsted
de klassiske teorier
og forundres
Moderne teorietiske modeller
sammen over
har blevet mere og
for eksistensens Mysterium
mere komplekse
der ligesom hullet
vage og usikre
vokser sig større
og ligeså er den
jo mere uvidenhed ignorance
eksperimentelle verifikation
og homosapisk
blevet alt sværere
snæversynthed man fjerner
at opnå”
Liu Cixin
ik redigerknappen for at rette denne tekst.
Kan vi med af “den videnskabelige
metode finde ud af om der er en
grænse for hvor dybt og præcist
videnskaben kan forstå naturen?”
Liu Cixin dolor sit
Alkymi
Er sanseguldet i hjerteblodet
vores magiske link mellem den
spekulationsomspundne mindste
partikels alle superpositioner
og tankens kvantespring?Klik redigerknappen for at rette de
